Møllernes helbredskonsekvenser

Møllernes helbredskonsekvenser

Illustration fra Batum Gruppens hjemmeside.

Jo større møller, jo mere lavfrekvent støj – det viser allerede Miljøstyrelsens rapport fra 2008. En af rapportens forfattere, Bo Søndergård udtaler: “Store vindmøller støjer mere end små vindmøller, ingen tvivl om det, også i det lavfrekvente område”.

Ifølge professor Henrik Møller, tidligere Ålborg Universitet, skal afstanden til naboerne være større, for at støjen fra de store møller kan nå ned på grænseværdierne. Da det er de høje frekvenser, som dæmpes mest i atmosfæren, bliver støjen fra store møller under alle omstændigheder mere lavfrekvent, når den rammer naboerne.

Al lyd med en frekvens under 200 Hz benævnes lavfrekvent lyd. Lyd med en frekvens under 20 Hz omtales som infralyd. Tidligere blev infralyd anset som værende under menneskets høretærskel – nyere forskning viser at infralyd høres/føles, blot lydtrykket er højt nok.

Forklaringen herpå ligger i opbygningen af det indre øres organer.  De såkaldte ydre hårceller er 50 gange mere følsomme for infralyd end de indre hårceller, som er dem, vi bruger til at høre med. I samspil med ligevægtsorganet (som selv er 10 gange mere følsomt over for de uhørbare tryksvingninger) reagerer de ydre hårceller på infralyden og leder impulserne videre til overordnede hjernecentre som lillehjernen og amygdala. Herfra udløses hormoner, der sætter dybt forankrede stress-/flugtreaktioner i gang.

30 % af de mennesker, som udsættes for infralyd gennem længere tid, udvikler forstyrrelser af søvnen og koncentrationsevnen. Hovedpine, svimmelhed, tinnitus, ubehag, depression er også rapporteret, ligesom hjerterytmeforstyrrelser og panikanfald, forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar.

Fra videnskabelige undersøgelser foretaget i Holland, Sverige og England, samt en undersøgelse finansieret af Danmarks Vindmølleforening, ved man allerede, at naboer til store vindmøller i udstrakt grad påføres søvnforstyrrelser. Og længerevarende søvnforstyrrelser betyder stresspåvirkning og dermed risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme og endda kræft. Det man ikke ved er, i hvilken udstrækning og ved hvilken afstand fra vindmøllerne disse gener ophører.

Kræftens Bekæmpelses helbredsundersøgelse skal undersøge, om hjerte-karsygdomme kan opstå akut, hhv. ved længere tids udsættelse for vindmøllestøj. Det undersøges ikke for stresssymptomer.

I undersøgelsen sammenholdes antallet af opstillede vindmøller (siden 1980) med antal hopitalsindlæggelser for hjerte-karsygdomme. Den formodede støjpåvirkning udregnes på baggrund af data om vindforhold kombineret med vindmøllens type og afstanden til naboerne. Naboer på længere afstand af møllerne fungerer som kontrolgrupper.

Det er netop kommet frem, at rapporten vil inkludere data til og med 2013. En hage ved undersøgelsen er dog, at den ikke vil kunne bruges til at sige noget om hjerte-kar sygdomme for naboer til de store vindmøller som opstilles i dag, da den pågældende mølletype ikke har været i brug længe nok til at vise, om disse sygdomme udvikler sig.

Undersøgelsen ledes af seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse Mette Sørensen, som understreger, at de data, man udarbejder, ikke kan betragtes som den eviggyldige sandhed om, hvorvidt kæmpevindmøller er skadelige eller ej. – “De er hjørnestenene i et større puslespil. Så selvom vores undersøgelser er vigtige, så giver de ikke et helt billede af virkeligheden”.

 

Kilder:

Fremtidens Isenvad
Feltmester.wordpress.com v. Ralph Sylvestersen
Vernunftkraft
Energiwatch
Vindinfo
Nyhedsbrev Maj 2016 fra Landsforeningen naboer til Kæmpevindmøller